STX giver dig flest muligheder
STX står for Studentereksamen. Med en STX får du direkte adgang til langt de fleste uddannelser, og du er selv med til at beslutte nogle af de fag, du skal arbejde med i din gymnasietid.
Efter STX kan du søge optagelse på en videregående uddannelse. Med Studieretningsvælgeren kan du prøve dig frem og se, hvilke valgfag du kan kombinere med de enkelte studieretninger. Herefter kan du se, hvilke videregående uddannelser dine fag giver adgang til.
Du vælger STX, hvis du:
- Gerne vil have en bred ungdomsuddannelse, der målretter sig mod alle uddannelser
- Kommer fra 9. eller 10. klasse
- Kan lide at arbejde både teoretisk og praktisk med fagene
GrUndforløb og studieretning
Det tager tre år at tage en studentereksamen. De første tre måneder er et grundforløb, hvor du bliver introduceret til din nye uddannelse.
Efter grundforløbet vælger du den studieretning, du gerne vil gå på og starter herefter op i din nye studieretningsklasse, som du følger resten af din gymnasietid.
På hver studieretning er der studieretningsfag, som giver netop den retning sit særpræg. Du skal vælge retning efter, hvor dine interesser er, og hvor du helst vil opnå de bedste kvalifikationer.
Afvekslende undervisning
Undervisningen på STX veksler mellem perioder med projektarbejde og mere klassisk undervisning. I mange fag er vi ude af huset og oplever, hvordan man arbejder og forsker på virksomheder, museer, mediehuse eller universiteter.
Oversigt over studieretninger
Natur
På de naturvidenskabelige studieretninger bruger vi en del af tiden i laboratoriet, hvor vi laver forsøg og eksperimenter.
I matematik får du værktøjer til at bearbejde de problemstillinger, du støder på i de andre naturvidenskabelige fag.
Matematik
Fysik
Bioteknologi
Bioscience
Kemi
Biologi
Science
Matematik
Fysik
Kemi
Samfund
I samfundsvidenskab gælder det om at at få fingrene ned i virkeligheden. Vi laver ikke forskning ud i det blå, men med et formål. Når vi laver feltarbejde, er det ikke for teoriens skyld, men for at bruge det.
Den samfundsvidenskabelige studieretning lægger vægt på samfundsfag, matematik og psykologi.
Matematik
Samfundsfag
Global
Samfundsfag
Engelsk
Sprog
På vores sprogvidenskabelige studieretninger arbejder vi med politiske og sociale forhold i Danmark og i de lande, der påvirker vores virkelighed.
Arbejdet med fremmedsprog fylder en stor del af undervisningen, og du komme til at arbejde målrette på at blive god til fremmedsprog både i teori og praksis, mundtligt og skriftligt.
Samfundsfag
Engelsk
Tysk
Musik
De musiskvidenskabelige studieretninger er for dig,:
- der omgiver dig med musik i din hverdag
- der er god til at spille et instrument eller har andre kreative evner
- der kan lide, at fag er både teori og praksis
- der har lyst til at lære at fortolke og forstå kunst og musik
- der drømmer om et liv med musik
Musik
Matematik
Musiksproglig
Engelsk
Musik