Annikas historie[-]opgave om selvmordsbomber blev hædret

Keep it simple og giv dit studieretningsprojekt (SRP) et kreativt vrid. Det er for Annika den enkle opskrift på, hvordan man napper en topplacering i Historiekonkurrencen, som Historielærerforeningen hvert år udskriver blandt gymnasieelever.

– Jeg var til jobinterview i København, og det sluttede noget tidligere, end jeg havde planlagt. Jeg fandt et bibliotek og lavede et par afleveringer. Så fandt jeg min SRP-opgave frem og brugte to en halv time på at skrive den om, så jeg kunne bruge den i historiekonkurrencen, siger Annika, der er 19 år og bor i Tarm.

Islam set gennem Yousefs øjne

Overskriften på historieopgaven 2017-2018 lyder: ”Min familie – herfra min verden går”, men i stedet for at flyve i stamtræet, valgte Annika at skue længere ud i verden.

– Jeg var tilbage i min egen familie, men det gad jeg ikke skrive om. I december skrev jeg SRP om Islamisk Stat og deres historie. Da faldt jeg over et billede af en far og en søn, hvor faderen er medlem af Islamisk Stat. Det fik mig til at tænke på, at man bliver opflasket med en virkelighed. Ligesom jeg er opvokset med, at demokrati er den eneste rigtige styreform, så er drengen vokset op med, at det er islam og kalifatet, der er den rigtige virkelighed, siger hun.

Med inspiration fra billedet valgte Annika i sin historieopgave at se Islams historie gennem den fiktive dreng, Yousefs, øjne – hvordan han oplever sin familie og dens syn på det islamiske samfunds idealer. Opgaven gav hun titlen ”Derfor vil jeg være selvmordsbomber”, og det var netop den lille drengs synsvinkel, der gav opgaven det sidste nøk mod en topplacering i konkurrencen.

Dommerpanelet var ikke i tvivl om, at Annikas opgave med Yousefs skildring bliver til noget helt særligt: ”Med empati og forståelse for den lille arabiske drengs tankeverden – og med suveræn beherskelse af det vanskelige spring frem og tilbage mellem fiktion og virkelighed – lykkes det Annika Rønne Schmidt at tegne et smukt og vellykket, men også dybt foruroligende portræt at en velbegavet og idealistisk dreng, som, midt i dagens kaotiske Mellemøsten, gerne vil gøre sin familie ære.”, lyder det i panelets vurdering af opgaven.

• Læs Annikas opgave – “Derfor vil jeg være selvmordsbomber”
• Læs dommernes udtalelse om Annikas opgave

Overrasket prisvinder

Selv blev Annika meget overrasket, da der i marts dukkede en messenger-besked op fra historiekonkurrencens komité om, at hendes opgave var blandt de tre bedste.

– Jeg tænkte ”Hvad?” og troede i første omgang, at de kontaktede mig, fordi de mente, der var tale om plagiat, fordi jeg havde baseret opgaven på den teori, jeg havde brugt i min SRP-opgave, siger hun.

– Teorien om islams historie var klart den del af min SRP, der tog længst tid at skrive. Jeg synes, det er godt, det ikke var mig, der vandt førstepladsen, for det ville på en måde ikke være helt fortjent, siger hun.

Hun deltog også i konkurrencen, da hun gik i 1.g. Her lavede hun en vidoeopgave om rumfart, hvor hun interviewede den danske astronaut Andreas Mogensen.

– Dengang havde jeg en god kilde, så jeg havde sat mig op til at komme langt. Sådan gik det ikke. I denne omgang havde jeg ikke sat mig nogle særlige forventninger. Men man lærer rigtig meget undervejs i gymnasiet, og jeg tror, det er en af grundene til, at det tit er 2. og 3. g-elever, der vinder konkurrencen, siger hun.

Gymnasiet ruster godt til fremtiden

Om ganske kort tid går hun og kammeraterne i 3.g i gang med de sidste finpudsninger af det faglige stof for at forberede afslutningen på STX. Hun glæder sig til at få sin studentereksamen i hus og ser tilbage på tre både travle og glade år på VGT.

– Jeg har fået rigtig, rigtig megen viden med mig gennem gymnasiet. Jeg tror aldrig, jeg har lært så meget på så kort tid. Det kommer op på et lidt andet niveau. Vi har samtidig haft et godt fællesskab og jeg har fået en masse venskaber, siger hun.

Når hun ser på sin hverdag, står det klart, at lektierne gør et markant indhug i fritiden, men hun har alligevel fundet sig en god balance undervejs.

–  Jeg er blevet mere afklaret med, hvad jeg kan lide at lave, hvad jeg er god til, og hvad jeg skal holde mig fra. Jeg har samtidig lært, hvor mine grænser går, og hvornår jeg skal sige fra. Gymnasiet er en utrolig presset tid, og man skal præstere især her til sidst. Jeg har lært mig selv bedre at kende i forhold til, hvornår nok er nok. Når det er en 5-timers aflevering, så er det fem timer, man skal bruge på den. Det fungerer ikke, hvis man bruger dobbelt så lang tid på afleveringerne, end det egentlig var tænkt, siger hun.

Hun glæder sig til at sætte huen på hovedet og på et tidspunkt pakke kufferten og tage af sted som rejseguide for Tui. Herefter vil hun gerne på højskole og endnu længere ude i fremtiden kaste sig over en videreuddannelse inden for kommunikation.

– Jeg skal ikke på uni – jeg synes, det er lidt for meget teori. Jeg kan godt lide, at der er praktik i det, og at man kan se, hvordan man kan bruge uddannelsen, siger hun.