Noter til opgaveskrivning
Notater til opgaveskrivning og andre større projekter
Når du skal skrive en større skriftlig opgave som eksempelvis SRO eller udarbejde en synopsis, vil du opleve, at du skal læse mere end en enkelt tekst. Her er der risiko for, at drukne i notater, overstregninger og diverse sedler. For at undgå dette kan du følge nedenstående principper:
- Skab et overblik over emnet. Dette vil sige, at du skal have læst nok til at have en fornemmelse af emnets centrale dele.
Overblik dannes ved at skimte/læse, uden at tage noter. Man kan dog sætte små sedler eller lignende ind på vigtige sider. Ofte vil man gøre brug af en oversigtsartikel eller tage udgangspunkt i viden fra undervisningen. - Indkreds dit emne. Som et led i forsøget på at skabe overblik, bliver det efterhånden som læsningen skrider frem nødvendigt med en afgrænsning. Her kan du benytte dig af værktøjer som mindmapping og brainstorm til at få en klar fornemmelse af, hvilket fokus opgaven skal have.
- Stil herefter spørgsmål til emnet. Med udgangspunkt i din afgrænsning kan du så småt begynde at stille spørgsmål til emnet og dermed den/de tekster, du arbejder med. Vær parat til at stille flere/andre spørgsmål efterhånden som du bliver klogere. Når du er nået hertil, begynder du begynder at tage uddybende notater. Hertil kan du gøre brug af skabelonen til notater ved større opgaver og projekter.
Skabelon til større opgaver og projekter: