Notater i undervisningen
De notater, du tager i undervisningen, adskiller sig fra andre typer af noter ved, at du skal dele dit fokus mellem at lytte og at skrive. Derfor et der også nogle ting, som du bør være særligt opmærksom på:
- Lyt, mens du skriver. Dette er dog svært og kræver øvelse!
- Skriv ikke alt, hvad der bliver sagt.
- Lyt efter centrale pointer, begreber, personer osv. og forklar dem med dine egne ord.
- Spørg, hvis der bliver sagt noget, du ikke forstår. Dette både når din lærer og klassekammerater taler
- Gør det til en vane at tjekke dine notater fra sidste lektion inden lektielæsning i et fag. Kan du forstå dem? Er der noget, du skal spørge om næste gang eller selv bør genlæse?
Når du tager noter i undervisningen, kan du enten gøre brug af din computer eller papir. Gør du brug af computer findes der flere forskellige programmer som eksempelvis Onenote, der er udarbejdet som noteredskab. Tager du noter i Word eller på papir er det en fordel med en fast model til dine notater.
Download en standardskabelon her: