At stille spørgsmål

Formålet med at stille spørgsmål er som udgangspunkt at blive i stand til at indkredse/afgrænse en tekst, et emne, en problemformulering osv.

Foruden dette kan det også gøre dig i stand til at skabe overblik, struktur og sammenhæng i både den enkelte opgave, men også selve arbejdsprocessen.

Inden du begynder at stille konkrete spørgsmål, bør du danne dig et overblik over, hvad emnet, teksten o.l. indeholder. Her kan du i første omgang gøre brug af en brainstorm eller hurtigskrivning.

Som det fremgår af eksemplet på en påbegyndt brainstorm, kan man allerede her begynde at stille mere løse spørgsmål til nogle af de ting, som man skal arbejde med. Næste skridt bliver at omdanne brainstormens forskellige dele til konkrete spørgsmål.

Du er dermed nået til den del af processen, hvor der er et øget fokus på det faglige og evt. de taksonomiske niveauer.

På det redegørende niveau begynder dine spørgsmål ofte med hv-ord som hvad, hvem og hvornår. Mens du på det analytiske niveau kunne begynde med hvordan og endelig på det diskuterende/vurderende niveau kunne bruge hvorfor. Selvom dette er den typiske brug er hv-ordene, er det selve spørgsmålet, der afgør, hvilket taksonomisk niveau der er tale om. Et eksempel er følgende brug af hvilke:

• Hvilke forfattere er med i kredsen omkring Heretica? (redegørende)
• Hvilken betydning havde Heretica for samtidens litteratur? (diskuterende/vurderende)

Eksempler hv-ord:

• Hvem?
• Hvad?
• Hvilke?
• Hvorledes?
• Hvor?
• Hvornår?
• Hvordan?
• Hvorfor?

Brugen af hv-ord er med til at skabe den ramme, som du skal bevæge dig indenfor.

At stille spørgsmål er en del af den proces, der især knytter sig til det skriftlige arbejde både i hverdagen og ved større opgaver. Men det kan også være et værktøj i den daglige lektielæsning.

En del af de ovennævnte værktøjer er samlet i en syvtrins-model, der er udarbejdet af Karl Henrik Flyum. Fordelen ved at benytte en model som denne er, at du kommer i gang med emnet og din egen tankeproces.