Spansk A begyndersprog

Emner vi arbejder med

Efter begynderundervisning koncentrerer vi os om emner som fx:

  • Ungdommen i Spanien
  • Spanske traditioner
  • Emigration
  • Film og medier
  • Kønsroller
  • Historiske emner
  • Samfundsforhold i Syd- og Mellemamerika

Sådan arbejder vi

Arbejdsformen veksler mellem klasseundervisning, par-arbejde og gruppearbejde.

Senere i forløbet introducerer vi mere selvstændige arbejdsformer som fx individuelle præsentationer af teksterne og emner.

Vi arbejder også med tekstlæsning, glosetræning, samtaletræning, film og musik.

Det lærer du

Gennem spanskundervisningen udvikler du din evne til at kommunikere på spansk og bliver dermed i stand til at føre samtaler om både kendte og almene emner.

Du og de andre spansk-elever lærer at læse fiktive og ikke-fiktive tekster samt skrive spanske tekster.

Derudover får du også viden om forhold i Spanien og spansktalende områder i Amerika – herunder både kulturelle, historiske, samfundsmæssige og geografiske aspekter.

Det kan du bruge faget til

Hvis du ønsker at fortsætte med spanskfaget på universitetet, har du mulighed for at få en fremtidig karriere inden for følgende brancher:

  • Undervisning
  • Sprog- og oversættelsesarbejde
  • Administration
  • Koordinering
  • Kommunikation og formidling
  • Vejledning og rådgivning
  • Organisation og ledelse
  • Dataindsamling og bearbejdning

Eksamen

I Spansk er der både en skriftlig og en mundtlig prøve.

Den skriftlige prøve: prøven består af en oversættelse fra dansk til spansk og i fri skriftlig udtryksfærdighed på spansk med udgangspunkt i et nutidigt spansksproget tekstmateriale på ca. 1 normalside suppleret med billedmateriale. Den skriftlige prøve varer 4 timer.

Den mundtlige prøve består af 3 dele:

  1. Præsentation på spansk af en ukendt, ubearbejdet tekst af et omfang på ca. 4 normalsider. Teksten skal have tilknytning til et af de studerede emner.
    Dette emne inddrages i præsentationen, som efterfølges af en uddybende samtale.
    Der gives en forberedelse til denne del af prøven på mindst 24 timer.
  2. Samtale på spansk med udgangspunkt i et ukendt billedmateriale om almene emner.
  3. Tekstforståelse med udgangspunkt i en ukendt ubearbejdet prosatekst af et omfang på 1 normalside, teksten refereres i hovedtræk på dansk.

Til punkt 2 og 3 gives en samlet forberedelse på 30 minutter.

undervisere

Natasa Stokic (nas)
International koordinator
Spansk · Engelsk