Fransk begyndersprog
Vi begynder med det helt grundlæggende, så alle kan være med.
Faget tilbydes på A-niveau, så du får det fra begyndelsen af studieretningsforløbet og resten af din gymnasietid. På den måde får du 2 ¾ års undervisning og vil med en god indsats kunne nå at lære ganske meget.
Emner vi arbejder med
Efter begynderundervisningen koncentrerer vi os om nogle emner som fx:
- Ungdom
- Fritidsinteresser
- Film og medier
- Venskab
- Kønsroller
- Fransktalende lande
- Historiske emner
Sådan arbejder vi
Arbejdsformerne er afvekslende og omfatter for eksempel:
- pararbejde
- lærerstyret undervisning
- tekstlæsning
- glosetræning
- samtaletræning
- interaktive øvelser
- skriftlige opgaver
- nyheder
- film og musik
- besøg af fransktalende
- mulighed for biografture og andre ekskursioner
Efterhånden vil der blive introduceret mere selvstændige arbejdsformer, hvor du fx vil komme til at præsentere tekster og emner individuelt. Der vil blive mulighed for en studierejse for studieretningshold.
Det lærer du
Vi lærer at tale og forstå fransk om kendte og almene emner på et forholdsvis enkelt niveau og at skrive tekster på fransk.
Vi læser både fiktive og ikke-fiktive tekster, analyserer dem og lærer om fx geografiske, politiske og kulturelle forhold i Frankrig og andre fransktalende lande.
Det kan du bruge faget til
Fransk tales dagligt af over 200 millioner mennesker over hele verden og er et særligt vigtigt sprog i EU, hvis institutioner ligger i fransktalende lande.
Mange internationale organisationer som Læger uden grænser og Røde Kors har hovedkontorer i fransktalende lande og bruger fransk meget.
Nogle mulige arbejdsområder, hvor du vil kunne bruge fransk:
- Projektledelse
- Kommunikation
- Tolkning
- Administration
- Undervisning
- Handel
- Journalistik
- Humanitært arbejde
- Politik, særligt i forhold til EU
Eksamen
Der findes både en mundtlig og en skriftlig eksamen i fransk. Du vil komme op i mindst én af delene i slutningen af 3g.