Almen sprogforståelse – AP
Emner vi arbejder med
Den overordnede ide med faget er at støtte dig i at udvikle dine sproglige kompetencer, så du bliver en stærkere og mere sikker sprogbruger både mundtligt og skriftligt.
For at skærpe din opmærksomhed over for de mange muligheder sprog rummer, skal du både arbejde med de mindste detaljer som fx ords opbygning og med de store sammenhænge som fx alle lighederne mellem de europæiske sprog.
AP-undervisningen vil bygge videre på det, du har lært om dit modersmål og om fremmedsprog indtil nu.
Desuden vil du blive præsenteret for latin og opdage, at du allerede – ligesom alle andre europæere – bruger dette sprog.
Sådan arbejder vi
Vi arbejder med skriftlige og mundtlige øvelser, der er lagt til rette, så du i løbet af undervisningen oplever en klar udvikling fra det lette til det mere avancerede.
Du skal beskrive og analysere sprog, som andre har produceret, læse tekst, se videoer og også ud i byen for at kigge på sprog i bybilledet, og du skal selv producere forskellige typer af sprog.
Det lærer du
Med AP-undervisningen får du udbygget dit fundament af viden om sprog, og du vil blive bedre til både dansk og fremmesprog. Desuden vil du få skærpet din bevidsthed om, hvor meget du kan udrette med godt sprog.