Alkohol og rusmiddelpolitik

Formålet er, at sikre et alkohol- og rusmiddel frit miljø i hverdagen, fordi vi mener, at det giver et bedre arbejdsmiljø og er et godt image for skolen.

Vi vil

  • Hindre problemer i at opstå
  • Løse problemer hvis de opstår
  • Tilbyde hjælp/behandling til medarbejdere med alkohol- og/eller rusmiddelproblemer

Retningslinjer

Som udgangspunkt må der ikke nydes alkohol og indtages stoffer i arbejdstiden.

Der kan ikke købes alkohol på skolen. Dog kan ledelsen give tilladelse til undtagelser ved særlige lejligheder, som ligger uden for undervisningstiden.

I forbindelse med fælles arrangementer f.eks. mærkedage, personalefester mv. kan ledelsen give tilladelse til, at der serveres alkohol.

Skolens ansatte må ikke møde alkohol- eller rusmiddelpåvirket på skolen, når skolen er åben for undervisning og andre undervisningsrelaterede aktiviteter.

Handleplan

Bliver man opmærksom på, at en ansat er påvirket i arbejdstiden, skal man enten:

  • tage en snak med vedkommende og ledelsen inddrages
  • kontakte ledelsen
  • kontakte tillids- eller arbejdsmiljørepræsentanten

Tillids- eller arbejdsmiljørepræsentanten går videre med sagen til ledelsen.

Ledelsen har en samtale med den, der har et misbrugsproblem, og der vil være en opfølgning på samtalen, før nedenstående konsekvenser træder i kraft.

Hvis medarbejderen, der har et misbrugsproblem, ønsker det, vil skolen være behjælpelig med at finde / tilbyde et behandlingstilbud.

Konsekvens for medarbejderen ved overtrædelse af forbuddet mod at møde påvirket af alkohol og/eller rusmidler:

  • der gives mundtlig advarsel første gang
  • derefter gives skriftlig advarsel
  • derefter kan afskedigelse komme på tale, hvis medarbejderen fortsætter med at bryde forbuddet

NB. Afvigelser fra reglerne vedrørende denne politik skal aftales med ledelsen.