Projektarbejde

Gennem dit studie vil du flere gange støde på projektarbejde. Det kan være mindre projekter i dine forskellige fag, men det kan også større projekter som udarbejdelsen af synopser i AT. Fælles for alt projektarbejde er, at det er problemorienteret og du dermed arbejder ud fra en problemformulering, som du enten får udleveret eller selv udarbejder.

Projektarbejde er en selvstændig arbejdsform, hvilket indebærer at den/de tilknyttede lærere ikke har samme rolle som ved den daglige undervisning. Læreren er her vejleder og dermed ikke den, der planlægger arbejdsprocessen, finder litteratur osv. Projektarbejde er ofte gruppebaseret og derfor kommer arbejdsfællesskabet til at spille en stor rolle. Et projektarbejde er en selvstændig arbejdsproces, der kort sagt:

  • tager udgangspunkt i en undren/et problem – der skal være en sag at undersøge
  • inddrager fagenes teorier og metoder i analysen af problemet
  • har læreren/lærerne som vejleder(e)
  • oftest er gruppearbejde
  • ofte munder ud i en opgave/rapport, der anviser løsninger på problemstillinger. Der kan også være tale om andre produkter af f.eks. innovativ art

Projektarbejde adskiller sig fra andet arbejde ved at strækker sig over en længere tidsmæssigperiode, og derfor er selve processen en vigtig del af det det endelige resultat.

Arbejdet forløber ofte i følgende tre faser:

Opstarten

I denne del af processen skal emnet udforskes for at blive indkredset. Man kan i denne fase gøre brug af værktøjer som hurtigskrivningbrainstorm, og mindmap.

Det er også i denne fase, at man påbegynder sin litteratursøgning og udarbejder en foreløbig problemformulering. I denne del af processen kan man ofte føle sig en smule forvirret, da man endnu ikke har helt styr på emnet. Men dette er HELT normalt og man vil opleve at i takt med, at man arbejder sig dybere ind i emnet forsvinder denne følelse til fordel for et overblik over emnet og dets problemstillinger. I denne fase vil du også opleve, at du får brug for, at udføre din første informationssøgning.

Projektfasen

I projektfasen er det udarbejdelsen af selve projektet, der er i centrum. Men inden man kan gå helt i gang finder den sidste indkredsning af materiale, herunder teori- og metodeovervejelser, og problemformulering sted.

For at sikre sig den optimale arbejdsrytme bør man tilrettelægge sit arbejde, have delmål og en klar disponering for både opgaven og arbejdsperioden.

Selve udarbejdelsen er selvfølgelig den mest omfangsrige fase, men det er også vigtigt med en vis efterbearbejdning i form af gennemlæsning inden projektet afleveres.

Opfølgning

En del projekter er ikke afsluttet ved aflevering. Der kan enten være tale om en mundtlig fremlæggelse eller en eksamen. Ved disse bør man selv evaluere det endelige resultat og evt. benytte den mundtlige situation til at bringe sine efterrationaliseringer i spil.

Værktøjer til arbejdsprocessen

Som det fremgår, foregår projektarbejde oftest i grupper og over en længere periode. I denne sammenhæng kan det være nødvendigt at gøre bug af eksempelvis et referat fra gruppemøderne, så man kan huske, hvad der bliver sagt, og hvad man har lavet af aftaler til næste gang, man mødes.

Nedenstående værktøjer kan være med til at lette arbejdsprocessen og dermed optimere selve projektet.